Loading
Om HPCOM / Nyt fra HPCOM / Konference om styring af varmepumper i relation til elmarkedet (2015)
 

Konference om styring af varmepumper i relation til elmarkedet

Den 3. februar 2015 blev konferencen om styring af varmepumper i relation til elmarkedet afholdt på Green Tech Centeret i Vejle. Konferencen var både afslutningen på StyrDinVarmepumpe version 2 (SDVPv2) projektet og en introduktion til HPCOM projektet, som skal videreføre arbejdet med at fremme udviklingen og implementeringen af IKT og internationale standarder på varmepumpeområdet.

SDVPv2 projektet har gennem de sidste fire år udviklet en standardiseret IT platform, hvor det er muligt at opsamle driftsdata fra varmepumper samt overvåge og styre tilkoblede varmepumper efter elmarkedets muligheder. Platformen er en åben platform, som er udviklet i samarbejde med Energinet og støttet af ForskEl.

Ud over projektgruppens præsentation af projektets resultater og en demonstration af IT platformen, som anvendes til at kommunikere og styre varmepumperne, bød dagen også på indlæg fra bl.a. Kim Behnke og Simon Steen Kristensen, hhv. bestyrelsesmedlem og direktør i Insero Energy, samt Henrik Vogensen (Vølund) og Henning Pallesen (DVI), som gav deres bud på, hvordan Smart Grid teknologien kan implementeres i produkter, og hvilken værdi den øgede fokus på online overvågning og styring har for bl.a. producenterne.

Dagen var præget af en god debat om mulighederne for at få gang i Smart Grid aktiviteter på varmepumpe området, og hvilke erfaringer og resultater man har opnået indtil nu inden for Smart Grid Ready specifikationen og standardisering af varmepumpekommunikation.

Flere oplysninger

Program

Præsentationer fra konferencen

StyrDinVarmepumpe version 2

Læs mere om StyrDinVarmepumpe version 2 projektet 
 
 
StyrDinVarmepumpe version 2 er baseret på tidligere projekter om varmepumper, nemlig Fra vindkraft til varmepumper samt Varmepumper, et aktiv i fremtidens energisystem (VAFE), og Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper (IFIV). Du kan læse mere om projekterne her:

Fra vindkraft til varmepumper

Varmepumper, et aktiv i fremtidens energisystem (VAFE)

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper (IFIV)
Projektleder • Insero • Chr. M. Østergaardsvej 4A • 8700 Horsens • Mail: Projektleder
Webmaster • ArosTeknik ApS • c/o Fo-Byen • Frederiksgade 78 C • 8000 Aarhus C • Mail: Webmaster
© 2014 Intelligent Energistyring a.m.b.a.